Handelsbetingelser

Når du bestiller ved Fadølsforsyningen Nord, er du garanteret friske drikkevarer fra fad og flaske, på en nem måde.
 
Når du har sendt din bestilling, modtager du en mail som bekræfter modtagelsen af din ordre.
I mailen bliver du oplyst om leveringsmuligheder samt evt. råd og vejledning ang. din ordre.
Du modtager også alle kontaktoplysninger, således du altid kan komme i kontakt med os, skulle du have spørgsmål eller ændringer til din ordre.
 

Binding

Aftalen er først bindende, når du har modtaget ordrebekræftelsen fra os. Modtager du ikke en mail fra os indenfor 48 timer, efter ordren er afsendt, bedes du kontakte os påtelefon 98 82 01 02.
Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og udgåede varer. I tilfælde af prisændringer, vil prisen på afleveringsdagen være gældende.

Ved levering udleveres der en udførlig brugervejledning til anlægget. Skulle der alligevel opstå problemer ift. opsætning, så kan vi altid kontaktes via telefonen. Langt de fleste udfordringer ift. montering, kan ordnes over telefonen. Skulle det alligevel ikke være tilfældet, er vores døgnservice gældende, og vi vil komme ud til dig hurtigst muligt, for at afhjælpe problemet.*

Indtil 3 dage før levering, kan der ændres i ordren, uden ekstra omkostninger for dig. Ved større arrangementer (24+ fustager) kan ordren dog ikke afmeldes senere end 14 dage før arrangementet, uden dette er aftalt nærmere. Skulle dette ske alligevel, sendes faktura på 10 % af det forventede forbrug iflg. ordre.
Hurtigst muligt efter dit arrangement afhenter vi anlæg, tomme og fulde fustager, tommer og fulde kasser øl og sodavand, uåbnede poser med plastkrus samt evt. bagudstyr. Fra aflevering til afhentning har du ansvaret for, at udstyr, fustager, kasser m.m. er forsvarligt opbevaret og sikret mod tyveri. 


Priser

Alle priser er inkl. Moms, 25%
Alle priser er ekskl. pant og emballage.
Alle priser er netto kontant
For alle lejepriser gælder: kunden bærer det fulde ansvar for alt udstyr overladt i hans varetægt og må sikre, at ringene er behørigt forsikret samt forsvarligt låst inde, når de ikke er i brug.
Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.
I tilfælde af prisændringer, vil det være prisen på afleveringsdagen, som er gældende.
 

Leje af anlæg 

Leje af anlæg kan kun ske ved samtidig køb af fustager.

Anlæg består som minimum af køler med én hane samt Co2 flaske.
Ved leje af anlæg og køb af fustager, bliver du som udgangspunkt ikke faktureret for pant på hhv. fustager og Co2 flaske, da dette kommer retur til os efter endt leje.
En lejeperiode er maksimalt én uge.
Bortkommer fustager eller Co2 flaske, skal du betale dette kontant ved afhentning. Panten på fustagerne er kr. 200,- inkl. moms. Omkostninger for bortkommen Co2 flasken er kr. 5.250,00 inkl. moms. (se i øvrigt Handelsbetingelser under AFHENTNING)
Du skal derudover naturligvis betale indholdet i de bortkomne varer. Værdien for indholdet i en Co2 flaske er kr. 450,00 og for en fustage er det minimum kr. 625,00                                      
(alle priser er inkl. moms)
 
Det er muligt at købe fustager eller flaskevarer uden leje af anlæg.
Ved dette køb, vil kunden altid skulle betale for panten på de varer man køber.
 

Leverings- og afhentningsomkostninger

Leverings/afhentningsomkostninger er kr. 600,00 på hverdage i alm. arbejdstid. (8-16)
Tillæg for levering udenfor alm. arbejdstid kr. 300,00
Hastetillæg for bestilling mindre end 48 timer før levering kr. 600,00
Leje af udstyr kan kun ske ifm. køb af fadøl.
Alle ordre tillægges et administrationstillæg på kr. 35,00 


Reklamation

Fadølsforsyningen behandler reklamationer i overensstemmelse med gældende lovgivning og regler.
Ved defekt fustage: Skulle det ske af du oplever at stå med en defekt fustager, skal denne afmonteres anlægget straks. Du skal derefter ringe til vores døgnservice og rapportere problemet. Ved afhentning mærker chaufføren fustagen, og den vil derefter blive sendt til Carlsberg Danmark til test. Finder de fejl ved fustagen, bliver du naturligvis ikke faktureret denne fustage.  Reklamationer fremsat efter arrangementets afslutning anderkendes ikke.

Der gives ingen godtgørelse for øl, der går til spilde, f.eks. som følge af overskumning eller lækage.
Der ydes ingen erstatning for afbrydelse i festen pga. driftsproblemer.

Der gives ingen erstatning for følgevirkninger af defekt udstyr eller produkter.
Tilkaldes teknikker til problemer, som vi og vores udstyr ikke har del i, opkræves der kr. 600,00
Tilkaldes teknikker til et problem der kunne være klaret telefonisk, opkræves der kr. 600,00
Undgå at stille på kulsyretrykket og husk at lukke helt ned for kulsyren, når ikke anlægget længere er i brug. (eks. om natten) 


Driftsproblemer

I tilfælde af fejl eller driftsproblemer, skal vi omgående underrettes. Der er servicevagt alle ugens 7 dage i tidsrummet kl. 08.00 - 01.00.
 

Klageoplysninger

Hvis du mod forventning har en klage over en ydelse eller vare købt hos os, er du i første omgang velkommen til at kontakte os for at finde en løsning. Alternativt kan klagen indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
Hvis du er beboende i et andet EU-land, kan EU-Kommissionens online klageportal benyttes. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: nordjylland@fadolsforsyningen.dk.


Levering

Levering og returtagning finder sted ugens 5 hverdage indenfor normal arbejdstid. (8-16) Levering og afhentning uden for dette tidsrum kan aftales og afregnes iht. Handelsbetingelserne. (se under priser)

For at kunne planlægge en rationel køreplan, betinger vi os ikke at fastsætte klokkeslæt for levering. Vi tilbyder i stedet, at chaufføren, efter aftale, kan ringe til dig 1 time før levering.
Klapbarer, stilladsbarer, parasoller og køleskabe til drikkevarer kan lejes. (køleskabe må ikke indeholde madvarer)
Vi forbeholder os ret til, ved udsolgte varer, at levere et tilsvarende produkt.
Varerne betales forud via vores hjemmeside. Beløbet trækkes først fra kontoen efter afhentning og opgørelse af forbrug.
Skader på udstyret eller mistet udstyr samt manglende pant og emballage, afregnes kontant ved afhentning.

Forgæves kørsel koster minimum kr. 250,00 ekstra.
Ved levering på svært tilgængelige steder eller på etager uden elevator, er det en betingelse af du stiller effektiv hjælp til rådighed for ind bæring.

Da udstyr og varer er omfangsrige og tunge, kræver chaufførens arbejdsmiljø, at man kan bruge sækkevogn og andet transportudstyr, helt frem til opstillingsstedet.

Vi fralægger os et hvert ansvar for mærker og ridser i gulve og på karme, vi ind- og udbæring af udstyr og varer.
Det er kundens ansvar at sørge for afdækning til imødegåelse af øl spild, trykmærker/snavs fra udstyr, varer og personer.

Leveres kun i DK. (Grønland og Færøerne er undtaget)
Skal der leveres til ikke brofaste øer, forbeholder vi os ret til at pålægge kunden færgeudgifter. 


Bestilling

Det er dit ansvar at læse bestillingen igennem og sikre at den stemmer overens med din ordreafgivelse, og at alle oplysninger er korrekte.
Ved afgivelse af større ordrer (24+ fustager) er det kundens ansvar at oplysninger vedr. arrangementstype samt antal besøgende er korrekt angivet ved ordreafgivelse.
Er der udarbejdet et tilbud af Fadølsforsyningen Nord ApS, på baggrund af disse oplysninger, forbeholder Fadølsforsyningen sig ret til at fakturere kunden efter vejledende prisliste, hvis ikke oplysningerne har været korrekte.
(eks. hvis tilbuddet afspejler et arrangement med oplyst 600 besøgende/solgte billetter, men det korrekte antal eks. er 200.) 

Når du har bestilt dine varer går du til kassen. Når du har indtastet dine oplysninger og skal over i betalingsdelen bliver dine bankoplysninger kun sendt til PBS.

Via PBS får vi et transaktionsnummer, hvor på vi kan hæve pengene, når varen er sendt. Alle dine oplysninger bliver sendt krypteret, så ingen andre end PBS kan læse dem.
Hvis din transaktion ikke skulle gå korrekt igennem, forsøg da igen, og lykkedes det ikke, skal du henvende dig til dit pengeinstitut.
 

Henvendelse til:
Fadølsforsyningen Nord ApS
Du kan maile til info@fadolsforsyningennord.dk
 
Betalingsmåder:
Dankort, Master Card, Visa, Visa Electron, Maestro
 


Afhentning

Manglende emballage (fustager, kasser og flasker) skal betales kontant
Vi modtager kun førstehåndschecks og kontanter.
Forgæves kørsel koster minimum kr. 250,00 ekstra.
Alle fustager med brudt forsegling (uanset indhold) skal afregnes til fuld pris.
Fustager med påstået dårligt øl refunderes kun, hvis de indeholder min. 20 liter, at serviceteknikeren er underrettet, og Bryggeriets laboratorium anderkender fejlen.
Evt. manglende udstyr (topskilte, kulsyreflasker, spildbakker, barer, fustager, anlæg, køleskabe m.m.) faktureres og afregnes kontant, straks ved afhentning.

Du har fuld returret på de bestilte varer. For at du kan føre brug af retten, skal varen være intakt, og fustager skal være forsynet med ubrudt støvlåg/forsegling, og al originalemballage til være vedlagt og være intakt.

Sæsonvarer som eks. juleøl kan ikke returneres med mindre andet er aftalt.

Alle returnerede varer pålægges et returgebyr på kr. 50,00 pr. kasse/fustage.