Fadølsforsyningen Nord støtter Team Rynkeby - hele vejen til Paris

Som en mindre virksomhed, må man værne om sine sponsorkroner. 
Vi får ofte fine tilbud om at støtte op om gode tiltag og organisationer. Selvom den perfekte verden ville give os mulighed for at bakke op dem alle, så er verden ikke perfekt og pengekisten er ikke bundløs. 

Engang imellem dukker der dog et formål op, som er ekseptionelt godt og som indebære en masse topengagerede mennesker, der lægger en masse kræfter i netop dette ene formål. Det gav os lyst til at være en del af noget ekseptionelt;
TEAM RYNKEBY

Team Rynkby cykler i år penge ind til Børne Cancer Fonden, og efter at have mødt et par af cykelrytterne på holdet, kunne vi slet ikke lade være med at støtte op om formålet. 
Helt præcist, så støtter vi op om Team Rynkeby Nordjylland. Et hold på ca 60 cykelryttere samt et følge af servicefolk. For nogle er det første tur, for andre er det en gentagende fornøjelse - og anstrengelse. 

Foruden turen til Paris, så står Team Rynkeby også bag mange andre arrangementer, som har til formål at samle ind til Børne Cancer Fonden. 
Du kan læse mere om formålet, organisationen og folken bag på deres hjemmeside.

Ved udgangen af april har vi fornøjelsen af at få besøg af holdet. De starter en træningstur fra vores lokation i Brønderslev, og efter en tur rundt i det Nordjyske, vender de retur til os, hvor vi er vært med pølser og et par kolde fadøl. 
Følg med på vores Facebookside, for at se mere info om dette arrangement. 

Hvis du sidder med et par kroner i overskud, har du så overvejet at støtte et godt formål?
Det kunne være Team Rynkeby, som vi i denne omgang har valgt at støtte. Bidrag af alle størrelser modtages med taknemmelighed, lige meget hvilken organisation man vælger at bakke op omkring
Det som tiltaler os - Søren og Maiken - i dette team er, at det er helt almindelig mennesker som du og jeg, der sætter tid og overskud af til at samle ind. Som bruger utrolig mange ressourcer på at arrangerere og træne sig op, til at cykle turen fra Aalborg til Paris. Andre knokler for, at vi kan være med til at gøre en forskel. Det synes vi er ret mageløst. Så selvom vi nøjes ved at levere fadøl i Nordjylland, så hepper vi på dem, hele vejen til Paris. 

Må de få medvind på  cykelstierne, hele vejen til Paris

Søren & Maiken
Fadølsforsyningen Nord ApS





Tilbage til oversigten